Massage er godt til afspænding, velvære og til at tage toppen af almindelig ømhed i kroppen. Det er også det, den bruges til: ifølge Lex gives massage ofte med det formål at mindske smerter og ømhed. Massage er ikke en behandling af sygdom eller skade, og den kan ikke stille en diagnose. Har du smerter, der ikke giver sig, eller som skræmmer dig, er første stop læge eller fysioterapeut. Resten af guiden hjælper dig med at sætte realistiske forventninger og afgøre, om massage er det rigtige redskab.
Hvad er massage godt for i praksis?
Tre ting er realistiske at bede en massage om:
- Afspænding. Mange oplever, at kroppen og tankerne falder til ro, når de ligger i ro og bliver berørt med et roligt tryk.
- Velvære. At bruge tid på kroppen er i sig selv en grund, og den behøver ikke at være mere end det.
- Ømhed og stramhed. Det er her, kilden er tydeligst. Lex beskriver, at massage ofte gives for at mindske smerter og ømhed, og nævner øget blodtilførsel og varme i vævet som en del af forklaringen.
Hvor længe en lettelse varer, og hvor meget du mærker, er forskelligt fra person til person. Det afhænger blandt andet af, hvorfor du er øm, hvilken type massage du vælger, og hvordan behandleren arbejder.
Det kendte og markedsføringens løfter
Kilderne bag denne guide siger ikke mere, end at massage ofte bruges til at mindske smerter og ømhed. De siger ikke, at massage helbreder sygdom, forebygger skader, fjerner «gifte» eller kan erstatte en undersøgelse. Støder du på den slags løfter hos en klinik, i en annonce eller på et produkt, så betragt dem som markedsføring, ikke som dokumenteret viden. Det gælder også løfter om præstation og hurtigere restitution, som du kan læse mere om i guiden om sportsmassage.
Et godt tegn hos en behandler er, at vedkommende lover det, der er realistisk, spørger ind til din situation og siger, hvis noget bør afklares hos en læge først.
Hvad er massage godt for, og hvad skal noget andet klare?
| Det vil du | Er massage et realistisk valg? | Hvad ellers |
|---|---|---|
| Slappe af og få ro | Ja | Hvile, søvn, frisk luft |
| Mindske almindelig ømhed og stramhed | Ofte, ja | Let bevægelse, hvile |
| Få afklaret vedvarende eller uforklarlige smerter | Nej | Læge eller fysioterapeut |
| Behandle en skade eller en sygdom | Nej | Læge eller fysioterapeut |
| Massage under graviditet | Det afhænger af dig | Spørg jordemoder eller læge først |
Et tænkt eksempel: to personer med ømme skuldre
Eksemplet er vores eget og fiktivt, og det er ikke dokumentation for en effekt. Sofie har haft stramme skuldre i to uger efter travle dage ved skærmen. Hun har ingen andre symptomer. Massage er et rimeligt valg for hende. Hun fortæller behandleren, hvor det strammer, og hvor hårdt hun kan lide at blive masseret. Dagen efter lægger hun mærke til, om det føles bedre, uændret eller værre.
Mads har samme ømhed, men også snurren i den ene arm. Han bør ikke starte med massage. Snurren er et symptom, der skal vurderes af en læge eller fysioterapeut, og først derefter kan han og sundhedspersonen drøfte, om massage kan være et supplement.
Forskellen ligger ikke i skuldrene, men i de ekstra tegn. Det er dem, der afgør, om du skal booke en behandler eller en undersøgelse.
Før og efter: det kan du selv gøre
- Fortæl, hvad du vil have ud af det. Afspænding, ømme muskler og lyst til let tryk kræver forskellige ting. Er du i tvivl om typen, kan værktøjet til at finde din massage pege dig i en retning, og guiden Hvilken massage skal jeg vælge? sammenligner typerne.
- Oplys om skader, graviditet, medicin og allergi. Det gælder også, hvis du har sensitiv hud, så behandleren kan vælge en neutral olie.
- Sig til undervejs. Er trykket for hårdt eller gør det ondt på en dårlig måde, skal du sige det med det samme.
- Tag det roligt bagefter. Giv dig selv tid, drik, hvis du er tørstig, og bevæg dig let, hvis det føles rart.
- Læg mærke til de næste dage. Mærker du ubehag, der ikke fortager sig, eller bliver det værre, så kontakt en sundhedsperson.
Mellem behandlingerne vælger nogle en massagepistol eller en rulle. Den kan give en form for selvmassage, men den er ikke en behandler. Se guiden om massagepistol eller behandler, før du køber. Overvejer du prisen, forklarer Hvad koster massage?, hvad der driver den.
Her stopper guiden, og her skal du ringe til lægen eller fysioterapeuten
Guiden diagnosticerer ikke og vurderer ikke skader eller sygdom. Den erstatter ikke en læge, en fysioterapeut eller en jordemoder. Den siger heller ikke noget om, hvilken effekt en bestemt behandler eller klinik kan love. Hvad der passer til din krop, afhænger af din situation, og den kender kun du og en sundhedsperson.
Kontakt læge eller fysioterapeut først, hvis du har:
- pludselige, kraftige eller tiltagende smerter
- smerter, der udstråler, eller snurren og følelsesløshed
- hævelse, rødme eller feber
- smerter efter fald, slag eller en ulykke
- kendt sygdom eller medicin, du er i tvivl om i forhold til massage
Er du gravid, så spørg jordemoder eller læge, før du booker. Læs også guiden om graviditetsmassage. En fysioterapeut er ifølge Lex en autoriseret sundhedsperson. Spørg altid en behandler om vedkommendes uddannelse og registrering, før du booker.
Spørgsmål om massage og forventninger
Kan jeg få massage, hvis jeg har ondt?
Det afhænger af, hvorfor du har ondt. Almindelig ømhed og stramhed er det, massage ofte bruges til. Er smerten ny, kraftig, udstrålende eller uforklarlig, skal den undersøges af læge eller fysioterapeut først.
Hvor ofte skal jeg få massage?
Der findes ikke et fast svar, der passer til alle. Det afhænger af, hvad du vil opnå, og hvordan du har det efter en behandling. Brug dine egne erfaringer som rettesnor, og spørg behandleren, hvad der er rimeligt i din situation.
Er massage det samme som fysioterapi?
Nej. Fysioterapeuter er autoriserede sundhedspersoner, der kan vurdere og behandle problemer. Massage bruges oftest til afspænding, velvære og at mindske ømhed. Har du et problem, der skal vurderes, er fysioterapeuten det rigtige sted at starte.
Kan en massagepistol erstatte en massør?
Ikke uden videre. Pistolen kan give dig selvmassage imellem behandlingerne, men den kan ikke vurdere din krop eller tilpasse sig dig, som en behandler kan. Der er også steder på kroppen og situationer, hvor den ikke skal bruges.
