Hvad er sportsmassage? Det er massage, hvor behandleren tager udgangspunkt i din træning: hvilken sport du dyrer, hvilke muskler du belaster, og hvor i træningsforløbet du befinder dig. Den er ikke forbeholdt eliteudøvere. Den kan også give mening for dig, der løber, cykler eller løfter vægte for sjov. Mange sportsudøvere bruger massage som en del af restitutionen efter træning, ifølge Lex. Til gengæld kan sportsmassage hverken love bedre præstation eller sikre mod skader, og den erstatter ikke undersøgelse hos læge eller fysioterapeut.
Hvad er sportsmassage, og hvordan adskiller den sig fra anden massage?
Forskellen ligger mest i samtalen og i fokus, ikke i en helt særlig teknik. En afslappende massage handler om ro og velvære over hele kroppen. Ved sportsmassage spørger behandleren først, hvad du træner, og arbejder så især på de områder, der er i spil. Trykket kan være fastere, og behandleren kan flytte dine led eller strække en muskel som en del af forløbet.
Begrebet er ikke ensartet. Hvad en klinik lægger i ordet, varierer, så spørg ind til, hvad behandlingen indeholder, før du booker. Vil du se, hvordan sportsmassage står i forhold til de andre typer, kan du læse Hvilken massage skal jeg vælge? eller se oversigten over sportsmassage som massageform.
Hvad sker der under en sportsmassage?
De fleste behandlinger følger samme rytme, men detaljerne afhænger af behandleren:
- Samtale først. Du fortæller om din træning, kommende løb eller stævner og områder, der føles stramme eller ømme.
- Påklædning. Du får typisk lov at beholde undertøj eller træningsshorts på, og behandleren dækker de dele af kroppen til, hun ikke arbejder på.
- Selve massagen. Behandleren arbejder med hænderne på de udvalgte muskelgrupper. Du skal sige til, hvis trykket er for hårdt eller for let.
- Afslutning. Mange afslutter med en kort snak om, hvordan du bør lægge din træning den næste tid.
Fastere tryk er ikke det samme som bedre tryk. Smerte, du kniber dig igennem, er et signal om at sige fra.
Før, efter og imellem træning
Tidspunktet betyder noget for, hvad du kan bruge behandlingen til. Tabellen giver et overblik.
| Tidspunkt | Typisk formål | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Før en vigtig træning eller konkurrence | Føle sig løs og klar | Prøv ikke noget nyt lige før. Aftal et mildt tryk. |
| Efter træning eller stævne | Restitution | Kroppen kan være øm i forvejen. Hold trykket nede. |
| Imellem træningsperioder | Vedligehold og tid til at tale om stramme områder | Giver mest, hvis du fortæller om din træning. |
| Ved smerte, der ikke går over | Ikke et massageformål | Kontakt læge eller fysioterapeut først. |
Muskelømhed efter hårdt eller uvant arbejde er i sig selv ikke et tegn på, at noget er galt. Den er ifølge Lex en ufarlig tilstand, som går over af sig selv. Du behøver altså ikke massage for at komme dig over almindelig ømhed. Massagen er et tilvalg, ikke en nødvendighed. Hvile, søvn og let bevægelse er også en del af restitution, og udstyr som massagepistol kan være et alternativ i hverdagen. Se Massagepistol: hvornår hjælper den, og hvornår skal du til behandler?
Hvem har glæde af sportsmassage?
Den giver mest mening for dig, der træner jævnligt og gerne vil bruge tid på restitution. Det gælder motionisten, der løber eller cykler flere gange om ugen, den, der styrketræner, og den, der træner til et bestemt mål. Er du i tvivl, kan du prøve værktøjet, der peger på den massageform, der passer til din situation.
Til gengæld er den ikke nødvendigvis det rette valg, hvis du mest ønsker ro og afslapning, eller hvis du har akutte smerter. Så kan en anden massageform passe bedre, eller en fagperson bør se på dig først.
Et tænkt eksempel: planlægning omkring et motionsløb
Eksemplet er vores eget og illustrerer kun fremgangsmåden. Tallene er opdigtede.
Forestil dig en motionist, der løber tre gange om ugen og skal deltage i et motionsløb på 10 km om lørdagen. Hun overvejer at booke en sportsmassage. Hendes overvejelser kunne være:
- Hun vil ikke prøve noget nyt lige før løbet og booker derfor tidligt i ugen, så hun kan mærke, hvordan kroppen reagerer.
- Hun skriver ned, hvor det strammer, og hvilke løbeture der føles tunge, så hun ikke glemmer det i samtalen.
- Hun aftaler et moderat tryk og siger til, hvis noget gør ondt.
- Efter løbet lader hun kroppen hvile og booker først en ny tid, hvis hun stadig vil.
Pointen er, at behandlingen indgår i en plan, ikke at den løser alt.
Sådan forbereder du din første behandling
- Beskriv din træning. Hvad træner du, hvor ofte, og hvad skal der ske i den kommende tid?
- Nævn alt, der er relevant. Skader, operationer, sygdom, medicin eller graviditet skal behandleren kende til.
- Spørg til uddannelse og registrering. Spørg også, hvad behandlingen indeholder, og hvad afbestillingsvilkårene er.
- Tjek, hvad prisen dækker. Varighed, type, behandlerens uddannelse og sted påvirker prisen. Se Hvad koster massage?
- Tag tøj med. Vælg noget, der er nemt at skifte til og fra.
Efter behandlingen kan du føle dig øm, som efter en træning. Går ømheden ikke over, eller bliver du dårligere, skal du ikke bare vente.
Det afhænger af din krop: grænser og hvornår du skal tale med en fagperson
Denne guide forklarer, hvad sportsmassage er og hvordan den bruges. Den dækker ikke diagnoser, behandling af skader eller sygdom, og den kan ikke sige, hvad der gælder for dig. Kilderne bag guiden dækker restitution og muskelømhed, ikke præstation eller skadeforebyggelse, så det lover vi ikke.
Tal med læge eller fysioterapeut først, hvis du:
- har smerter, der ikke ligner almindelig ømhed efter træning, eller som bliver værre
- har en kendt skade, en operation eller en sygdom, du er i tvivl om
- er gravid, tager medicin eller har andre forhold, du er usikker på i forbindelse med massage
Det er også en god idé at stoppe og sige fra under behandlingen, hvis noget gør ondt på en måde, der føles forkert. Mere om, hvad massage kan og ikke kan, finder du under Hvad er massage godt for, og hvad kan den ikke?
Spørgsmål om sportsmassage
Skal man være atlet for at få sportsmassage?
Nej. Den kan også bruges af motionister, som træner jævnligt og vil have fokus på de muskler, de bruger.
Gør sportsmassage ondt?
Trykket kan være fastere end ved afslappende massage, men du bestemmer grænsen. Skarp eller uhyggelig smerte er et tegn på, at trykket skal justeres eller behandlingen stoppes.
Kan sportsmassage forebygge skader eller forbedre min præstation?
Det lover vi ikke. Kilderne i denne guide siger, at mange sportsudøvere bruger massage som en del af restitutionen, men de siger ikke noget om præstation eller skadeforebyggelse.
Skal jeg bruge sportsmassage, hvis jeg bare er øm efter træning?
Ikke nødvendigvis. Almindelig muskelømhed er ufarlig og går over af sig selv. Massage kan være en del af din restitution, hvis du har lyst til det, men er ikke et krav.
